Bemærkninger vedr. bloggen

Søndag d. 22. Februar

Tak til alle som har sendt kommentarer undervejs. Jeg har besvaret , men jeg ved ikke om de er modtaget hos jer. Hjemmesidens  virusprogram har afvist en del, og dem kan jeg af gode grunde hverken læse eller besvare. Internettet i Vietnam og Thailand er langsom og ustabil, og der var ikke kapacitet til billeder. Bloggen vil derfor blive opdateret med billeder når jeg får liv i min hjemmePC, som gik i dyb coma før afrejsen.

Farvel Thailand

Onsdag d. 18.- Torsdag d. 19. Februar

Fra Hua Hin til Arnum via Bangkok, Oslo og Billund

Tager en tuk-tuk til Hua Hin´s bus station, hvor vi stiger på en luksusbus som kører til lufthavnen i Bangkok. Inden afgang udleveres en flaske vand til hver, og der er god kontrol af reservationer, sikkerhedsbælte og baggage.  Ankommer på Mariya Boutique hotellet først på aftenen; spiser straks på en nærliggende restaurant, og går tidlig til ro.

Vækkeuret ringer kl 4,  og vi er i lufthavnen  et par timer senere. Vi skal flyve med Norwegian, som kræver check-in 3 timer før afgang.  Sammen med ca. 300 andre rejsende  sætter vi os i en 787 Dreamliner  ved 8 -tiden, og helt efter planen, er vi flyvende en time senere.

Norwegian  får dumpekarakter

Vi har købt billetter på økonomiklasse plus en servicepakke der blandt andet giver os ret til at bestille mad senest 72 timer før afrejse. Men vi er 2 timer for sent, og må istedet satse på flyets snackbar, som reklamerer med forskelllige småretter, sandwich, kaffe, m.m. Men her svigter Norwegian’s service totalt. For det første er snackbaren kun åben i alt for korte perioder, for det andet er der udsolgt. End ikke en kop kaffe kan købes. Heldigvis har  vi nødforsyning i tasken. Lidt overraskende at Norwegian’s service og personalet slet ikke er på niveau med  de 4 asiasiske flyselskaber vi har benyttet os af.

Reflektioner

På den 13 timer lange tur til Oslo er der tid til at reflektere lidt over turen, som nærmer sig afslutningen med 900 km i timen. Vi har haft 6 ugers dejlig ferie med rigtig mange spændende oplevelser.  Alt er forløbet som ønsket og planlagt. Ingen problemer med den fremmede kultur og den stærke mad. Ingen dårlige episoder eller ubehagelige overraskelser, som ikke har kunnet løses undervejs. Vi har fløjet, sejlet, kørt med tog, bus og tuk-tuk tusinder af kilometer uden  uheld. Vi har oplevet smuk natur, sjove dyr, dejlige strande, interessante historiske steder, store  og små byer med  ubeskrivelig charme og uskønne bagsider. Men ikke mindst, har vi overalt mødt søde og hjælpsomme mennesker. Set i bagspejlet er der  er der altid noget, som kunne være  bedre; på denne tur hører det hjemme i småtingsafdelingen.

Ude godt, hjemme bedst

Efter en mellemlanding i Oslo fortsætter vi, 4 timer senere, i et mindre fly, som lander på minuttet i Billund. Her venter Egon på os, og snart er vi på vej mod Arnum. Da vi træder ind i vores hus har Ingelise forberedt en overraskende flot velkomst. Køkkenet er pyntet med blomster og flag, og en dejlig suppe med hjemmebagte boller står klar.

Så kan det ikke blive bedre !

 

 

Hua Hin – Kongens feriested

Søndag d. 15 – tirsdag d. 17. Februar

3 dages afslapning

Thailands respekterede og afholdte  konge er ikke i byen, men lidt overraskende er der en del andre danskere, som har fundet dette  dejlige feriested. En flere kilometer lang by, som gennemskæres af en 4-sporet vej med meget trafik. Heldigvis ligger vores hotel på strandsiden af vejen, men efter 1 overnatning får vi et andet værelse. Trafikstøjen er ganske enkelt ikke til at holde ud.

Men dejlig stor strand og krystalklart vand, hvor der er god plads til at  nyde de 35 tropisk fugtige grader. Lidt usædvanligt er der mange udlejningsheste, som  giver en del trafik på stranden. Ikke særlig hensigtsmæssigt, men flotte heste, og vi ser ridning der ligner dressur disciplinen.

Hua Hin har flere gode markeder, og især eet har mange gadekøkkener hvor der grilles spændende fisk og skaldyr.  Natteravne  skal ikke mangle underholdning, for her findes rigtig mange barer og  Thai piger, som tilbyder alle former for massage.

Vores sidste nat i Hua Hin giver imidlertid  en  forstyrrende overraskelse, som koster noget nattesøvn. Ved 3-tiden vækkes vi af en voldsom larm, som minder om haglvejr på et zinktag, der tilsidst styrter ned med et brag. Et kig fra altanen afslører ikke noget i den retning,  og vi bliver ikke klogere, selvom det gentages igen og igen. Vi får forklaringen næste dag , da vi hører den samme støj, mens vi spiser frokost på en restaurant. Årsagen skyldes fejringen af det kinesiske nytår, og dermed skiftet fra hestens til gedens år. Men den måde de ‘knalder på’ her kunne vi bare ikke genkende.

Vi nærmer os hjemrejse, som går fra Bangkok tidlig torsdag morgen; vi vælger derfor at tage en overnatning i nærheden af lufthavnen.  Booker på Mariya Boutique hotellet som er tæt på, og køber billet til en hurtigbus, der kan køre os til Bangkok på ca 4 timer.

En hel dag med bumletog

Lørdag d. 14. Februar

Fra Ayutthaya til Hua Hin via Bangkok

Vi vil gerne rejse om dagen, og er derfor tvunget til at tage det ordinære tog med stop på alle stationer. Det tager længere tid,  men vi får også en  oplevelse. For det første kan vi ikke reservere plads, men vi er i god tid og heldige. For det andet er det næsten kun Thai’er, der benytter dette 3. klasse tog. Mange rejsende og handlende stiger af og på toget. Ustandselig er der en lind strøm af kvinder og mænd, gennem  vognene, med  kurve,  hvorfra de sælger grillede cocktailpølser, spejlæg, ris og nudel, færdigretter, frugt, kager,  is, vand, m.m..

Vi nærmer os Bangkok, og ruller forbi slum,slum og atter  slum, samt ubeskrivelige  bjerge af plastik affald og skrammel. I det kilometerlange rangerområde ses udtjente togvogne med sovende og udsultede (antagelig narkomaner) mennesker. Efter 11 timers rejse ankommer vi til Hua Hin, som har Thailands fornemste stationsbygning. Forklaringen er,  at bygningen tidligere har været pavillon i kongens have.  Vi tager  en tuk-tuk  til det centralt beliggende Royal Express hotel, hvor vi ankommer ved 20-tiden.

 

Ayutthaya – engang verdens største by

Fredag d.13. Februar

Ayutthaya’s  ruiner

Ved 4 -tiden bliver vi vækket af en skrigende,  og særdeles insisterende fugl. Det voldsomme ‘fløjt’ , som overgår min tinnitus med adskillige decibel, fortsætter i timevis. Jeg kan ikke se plageånden,  og værten kan ikke  forklare hvad den hedder, eller hvordan den ser ud.  Sidst på dagen kommer han stolt og viser mig et billlede af 3 forskellige fugle, så kan jeg selv vælge.  Sammen udpeger vi Pied Cuckoo, som ligner en fætter til gøgen. Jeg optager lyden, som skal med hjem til Birgit og Steen, og håber lydklippet kan erstatte billedet af en måge.

Dagslyset bryder frem, og vi ser nu at Luang Chummi ligger på ‘en lille ø’ i en kanal med fisk, myg og storke. Et meget gammelt, og hyggeligt træhus bygget i Thai stil. Behageligt værtspar,  men myggene er en plage.

Allerede i år 1700 var Ayutthaya verdens største by, med over 1 million indbyggere, og centrum for handel i Asien. Men det satte Burmeserne en stopper for, da de gik til angreb, og nedbrændte byen totalt i 1767. Vi fornemmer klart storhedstiden da vi går i de store ruiner af  kongepaladser, skæve pagoder (værre end tårnet i Pisa) og templer med  hundredevis af hovedløse Budhaer.

På vores rundtur  møder vi en skoleklasse med ca 30 elever. Bemærkelsesværdigt at hver eneste elev hilser på os med et taktfuldt “wai”, samtidig sættes hænderne sammen foran hovedet. En sådan respekt har vi ikke oplevet før, men den hilses naturligvis velkommen.

Den gyldne trekant

Mandag d. 9. Februar

Chiang Mai’s templer

Vi vil gerne se templer,  allerhelst ved at gå fra sted til sted. Skiltningen er  imidlertid mangelfuld, og ulogisk, så orienteringen tager lidt tid. Der findes snesevis af templer, og vi  udvælger, med hård hånd, de 5 mest betydningsfulde. Alle er smukke og imponerende bygninger, som omgås med stor respekt, og vi må, som alle andre, betænke det i vores påklædning.

Vi har imidlertid også et et ønske om at opleve regionen og  Thailands nordspids, og køber derfor en heldagstur til “Den Gyldne Trekant” inden vi  slutter dagen på Chiang Mai’s nightbazar.

Tirsdag d. 10. Februar

På besøg i det fattige Laos

En minivan afhenter  os kl 7, guiden går straks igang med at fortælle om dagens ret store program, som vi tager sammen med 4 svenskere og 2 japanere. Første stop er ved “De varme kilder”, hvor der, ligesom geyserne, ses ‘stenkar’ med  bobler, og søjler med  kogende vand.

Forlader hovedvejen og besøger en afsides beliggende landsby med YAO og AKHA folket. Fattige etniske minoritetsgrupper, som har sit eget sprog og kinesisk kultur. Billederne i kamaraet fortæller mere end ord.

Vi fortsætter mod nord, og gør stop ved “Det Hvide Tempel”, som er  imponererende stort og smukt. En privat rigmand bekoster milliarder på renoveringen. Der er mange frivillige ceremonier forbundet med besøget, og  guiden foreslår vi besøger ‘nok verdens fornemmeste toilet’.  Det gør vi,  og det overvåges behørigt at vi stiller vore sko inden vi træder ind i bygningen, som er utrolig flot udsmykket og dekoreret med bladguld.

Når til Mekong, og  skal her aflevere vore pas til myndighederne inden vi sejler ud på floden, som har grænsen midt på. Båden vi skal sejle med ligger til en skrotningspræmie, og guiden har bemærket min skepsis. Men han er ikke uden humor, da han griber megafonen for at give  en passagermeddelelse:  “Velkommen ombord – denne båd har kun een ting til fælles med Titanic. Der er for få redningsveste, et antal personer må derfor frivilligt give afkald i tilfælde af forlis.” Ingen melder sig, og vi lægger fra land.

Vi krydser de 3 landes grænse (Thailand, Myanmar og Laos) ved “No Mans Island” og får fortalt historien om opiums centrale rolle for ca. 40 år siden. Det nordlige Myanmar er fortsat lukket land, som styres af en lille håndfuld opiumbaroner. Vi går i land i Laos, og er der længe nok til at se her er mere fattigdom. Her findes også grænsehandel, og vi bliver tilbudt flasker  fyldt med med brændevin og slanger. Vi begrænser os til en smagsprøve på ingefærsnaps. Styrmanden holder godt øje med kursen, mens guiden fortæller, at risikoen for at blive skudt  er minimal, da Thailand ikke er uvenner med naboerne for tiden.

Efter frokost i den lokale ‘hovedstad’ Chiang Rai fortsætter vi til Masai, der er grænseby mod Myanmar, og Thailands nordligste punkt.  Her er  grænsetrafikken interessant, og vi bruger en times tid på at opleve den  intense stemning omkring selve bro-overgangen, de hundredevis af handelsboder og gadekøkkener. Vi har en lang tur  tilbage til Chiang Mai, og  er lidt trætte da vi kommer til hotellet igen. Slutter dagen med Nachos på den lokale mexicanske restaurant.

Onsdag d. 11. Februar

Chiang Mai’s kendetegn

Vi har set mange flotte templer, den ene Budha større end den anden, og vi har besøgt markeder igen. Men, det siges, at 3 ting skal gøres i Chiang Mai: En Bo Song paraply skal i kufferten – den lokale ret, Khao Soi, skal smages, og – det højt beliggende tempel Doi Suthep skal ses. Vi spiser den lokale ret, og tager en taxa til det smukke tempel som har mange konditionskrævende trapper. Vi er flere hundrede meter over byen, men har desværre dårlig udsigt på grund af varmedis og forurening. Men flot flot tempel igen.  På tilbagevejen misunder vi dem, der bærer ansigtsmaske mod partikelforureningen fra de tusindevis af motorkøretøjer med dårlig forbrænding. Stank og støj er virkelig grænseoverskridende.

Vi vil gerne se  nordthailands countryside fra tog, og hyrer derfor en tuk-tuk til banegården. Sjovt nok kunne vi købe flybilletter på vores ‘glatte’ ansigt, men togbilletter kan kun købes mod fremvisning af pas. Mange  går forgæves; vi havde en kopi på mobiltelefonen, som blev accepteret.

Torsdag d. 12. Februar

1000 kilometer på skinner

Forlader hotellet lidt før kl 8,  og kommer i god tid til banegården, som er fyldt med rejsende. Vi skal med hurtig toget mod Bangkok, og har  reserveret pladser på den lange tur til  byen Ayutthaya, hvor vi har  2 dages ophold. Sjovt at se hvor mange personer der servicerer de rejsende. Her er både stationsforstander, sporskiftechef, mange dragere og assistenter med fløjter og flag. Alle i flot uniform, så – det er næsten som i Danmark for længe længe siden.

Hele formiddagen kører vi gennem smuk regnskov,  hvor vi stort set kun genkender palmetræer og bambus. Resten af  turen går gennem frugtbart landbrugsland med ris og atter ris. Toget standser på ret mange stationer. I byen Den Chai kommer 4 pistolbevæbnede mænd, i uniform, ind i vores vogn. En megafon tages frem fra en taske, og der gives en besked vi ikke forstår. Vi er de eneste ‘hvidlændinge’ blandt Thai’er, og er lidt spændte på hvad der skal ske.  Noget overraskende går den ene ‘betjent’ igennem vognen med favnen fuld af roser, som han vil sælge til passagererne. Thai’erne køber. Det gør vi ikke,  vi forstår heller ikke handlingen, men er glade for pistolerne ikke blev trukket.

Det er mørkt da vi ankommer til Ayutthaya  ved 19-tiden. En tuk-tuk kører os til Luang Chummi Village, hvor vi skal bo de næste 2 dage.  Chaufføren stopper i en lidt uhumsk dårlig belyst gade, og peger på en port. Det ligner en fejltagelse, men pludselig åbnes porten, værten træder frem  og byder os velkommen. Det løftede stemningen, og vi checker ind ! Vi har behov for mad, og –  inden vi går ud på den mørke gade  spørger vi værten om der er risiko ved det. Han giver os et smilende nej,  og tilføjer: “Kun de herreløse hunde kan være et problem”.

 

 

 

 

Fra Phuket til København og Chiang Mai

Søndag d. 8. Februar

Farvel til Lene og Thea

Alt har en ende, desværre også god ferie. Efter 4 uger  med dejlige oplevelser  er dagen kommet hvor vi må sige farvel til Lene og Thea. Vi skal med fly nogenlunde samtidigt, og kører derfor sammen til lufthavnen i Phuket.

Lene og Thea skal flyve til Bangkok, og derfra videre til København næste dag, mens vi har godt  et par timer til Chiang Mai i det nordlige Thailand.

Vi skal bo på Royal Peninsula hotellet, som ligger tæt på den gamle bydel. En  taxa venter på os i lufthaven, og selv om alt går efter planen, er det meste af dagen  gået inden vi er klar til at erobre byen.

Chiang Mai  er Thailands 6. største by med ca 1 million indbyggere. Vi har afsat 4 dage, og vil her koncentrere os om den gamle bydel, som har masser af kultur og historie. Endvidere vil vi afprøve Thai’er og andre rejsendes påstand. Det ægte Thailand  begynder i Chiang Mai.

På vores første tur i den gamle by ser vi flotte templer, og  lidt  af blomsterfestivalen. Imponerende skulpturer på hjul, hvor store drager, søslanger og elefanter er tæt dekoreret med blomster i stærke farver. Vi  ser bemærkelsesværdigt mange kinesere, og  lidt overraskende befinder vi os pludselig på et kinesisk torv med gadekøkkener. Appetitten vækkes da vi går forbi en kvinde, der tilbereder en kyllingeret i sit rullende køkken.  Vi bestiller 2 retter mad og  2  glas friskpresset appelsinjuice. 110 Bath ialt, eller mindre end 25 kr.  for feriens absolut billigste måltid.

Fra Koh Lanta til Phuket

Onsdag d. 4. – torsdag d. 5. Februar

Kata – et roligt sted med en del turister

Koh Lanta gav os 10 rigtig gode dage , og Phuket er næste mål.  Lene har været der tidligere, men er med på at genopleve Thailands store ferie paradis. Vi har undersøgt at det  flotte vejr vil fortsætte , og  beslutter derfor at sejle dertil.  Rederiet afhenter os på Kaw Kwang, og vi får påklistret et Phi-Phi transitmærke  da vi går ombord i Saladan. Kort besøg på smukke Phi-Phi, og derefter ombord på ny båd hvor der er  rift om de airconditionerede  pladser; vi får soldækket for os selv. Efter en 4 timers dejlig sejltur går vi land, i Phuket by,  midt på eftermiddagen. På båden har vi bestilt en minivan, som skal køres os  til byen Kata. Dagen er gået inden vi når frem til Country House Kata, som skal være vores base de næste 5 dage. På en meget varm aftentur viser Lene os markedet, en del af byen, og den smukke strand.

Kata  er hyggelig, men også et sted  med ret mange turister, og alt hvad det indebærer. Vores Country House ligger behagelig centralt, og  lejligheden er helt fri for byens støj. Det rolige sted  har smukke grønne omgivelser, dejlig swimmingpool,  en god restaurant, samt sød og hjælpsom personale.

Også her bruger vi de første par dage  på afslapning og planlægning af ture i området. Der er mange tilbud; mulighederne undersøges, og vi beslutter os for nationalparken Khao Lak, som ligger ca 200 km nord for Kata. Turen køber vi hos en sød kvinde, der har  et rejseagentur, i sin kjolebutik, som er mindre end en dansk pølsevogn.

Fredag d. 6. Februar

Khao Lak – meget mere end elefanter

Afhentes kl 8  af vores thailandske guide, som er meget fortællende. Dagens første stop er på en ananasfarm,  hvor guiden gør os klogere på den frugt. Næste stop er en drypstenshule med snesevis af aber, som er klar til at æde alle de bananer og nødder  turister måtte købe. Mere interessant er en minizoo, der også fungerer som redningsstation for truede og/eller syge dyr. Her er blandt andet de kontaktsøgende gibbonaber, sovedyr, bjørne, og mange store sjældne  fugle. Bassiner med skildpadder i alle størrelser, og vi hører om deres farefulde liv. Samme sted besøger vi tsunami mindeparken, hvor et krigsskib blev skyllet 170 yards ind på land. Det ligger der fortsat som symbol på katastrofen.

Elefantridning på Koh Lanta var rigtig god, men denne her skulle vise sig at blive bedre. Ikke mindst Thea får en stor oplevelse da hun bader i en sø sammen med en babyelefant på bare 10 år. Det giver masser af underholdning for os, og mange andre, da elefanten, på kommando, tømmer sin snabel med vand udover hende.  Nationalparken har meget jungle, som vi oplever på elefantryg, og på en spændende, men våd river rafting tur. De primitivt sammenflækkede bambusrør kan lige akkurat bære os, så det er bogstavelig talt med numsen i vandskorpen vi glider forbi  de sjældne varaner, som soler sig på flodbreden.

Lørdag d. 7. Februar

Patong – byen med fest og farver

Næste feriemål er Chiang Mai i det nordlige Thailand. Vi bruger et par timer af formiddagen til reservation af hotel og bestilling af transport til og fra lufthavnene. Flybilletterne køber vi hos den søde dame med kjolerne, og det går forbavsende hurtigt. Jeg skriver vore navne på bagsiden af en gammel kvittering, kvinden affotogaferer med sin Ipad, sender det afsted, og på mindre end 5 minutter står vi med 2 billetter i hånden.

Over middag tager vi en tuk-tuk til Patong, som er Phukets største og mest turistede ferieby. Vi går lang tur langs stranden inden vi når byens største shoppingcenter, hvor vi får et par timers behagelig nedkøling.

Mørket falder på  da vi går igennem hovedgaden som bliver lukket for biler kl 17. Vi spiser på en  præmieret Thai restaurant, hvor man selv kan lave al maden, men vi vælger den nemme løsning. Nattelivet er så småt ved at vågne da vi forlader spisestedet. Musikken buldrer, bar-og massagepiger i hobetal står klar til at opfylde ethvert kropsligt behov.

Vi har imidlertid et ønske om at vende tilbage til Kata, og det lykkes Thea at praje byens mest avancerede tuk-tuk. Skrigende grøn, discolys i fælge, og hele undervognen indrammet med LED lys. Interiøret kan næsten ikke beskrives. Loft  og sider er beklædt med  pink og lilla læderlook, dekoreret med chrom og blinkende lamper. Quadrofoniske diskanthøjttaler i hjørnene, og 2 overfede lysende bashøjtalere i bunden. Chaufføren giver både tuk-tuk’en og musikken fuld gas, så hele karosseriet vibrerer af lyd. Han har, helt igennem, sine egne færdselsregler, og  fuld  fart på hele den kurvede strækning til Kata. Vi overlever, men turen glemmer vi ikke lige med det samme. Vibrationerne i kroppen fortsætter indtil Ole Lukøje slukker og lukker.

 

Fra lille til stort resort

Lørdag d. 31. Januar – søndag d.1. Februar

Kaw Kwang har det hele

Efter 5  dejlige dage på det enkle, det stille, og det afslappende Dareen resort vil vi gerne opleve Koh Lantas nordspids.Klokken er 9 morgen, og massagepigerne giver mit ben en sidste behandling inden vi afhentes af Kaw Kwang resortets taxa.. Vi flytter til dette større sted, som også har noget højere standard. Beliggende i vandkanten ved øens smukkeste bugt, og byen Saladan i gåafstand, har det en del mere at byde på end Dareen.  Her er  gæster fra mange lande, men god plads til alle. Vi er fremme ved middagstid,  termometeret viser 35 grader, så vi bruger resten  af lørdagen og næste dag ved vandet og ved den flot anlagte swimmingpool. Bugten er særdeles badevenlig, ingen sten, ingen store bølger, og mindre end 100 meter fra strandkanten er der fine koraller og fisk i alle  farver.

Søndag eftermiddag får vi hyggeligt besøg af Lenes veninde, Karen og hendes familie. De kommer fra  Chiang Mai, som også er et af vore feriemål. Vi ser Karens fine tegninger og billeder, der viser at Chiang Mai er et rigtig spændende sted, som vi kan glæde os til.

Mandag d. 2. Februar

Lene og Thea’s store snorkeltur

Lene  har købt  snorkeltur til øen Koh Rok, som ligger små 100 km mod syd.  Hende og Thea afhentes af en  stor speedbåd som kommer næsten  helt  på land. På bagsmækken hænger 3 kraftige Yamaha motorer, som giver dem  en flyvende start. Koh Rok er en meget smuk ø, og her får  Lene igen lavet  fin undervands video af koraller og fisk. Hjemturen blev lidt af en blandet fornøjelse, da der var blæst og store bølger.

Tirsdag d, 3. Februar

Det er næstsidste dag på Kaw Kwang, vi slapper af, og vi køber billetter til Phuket, som er  næste mål på turen.   Lene er så småt begyndt at tænke på hjemturen fra Bangkok. Flybilletten dertil og hotel ophold tæt på lufthavnen er imidlertid bøvlet at få på plads, og hun må derfor til et bureau i Saladan for at klare det.

 

 

 

 

 

 

 

 

Elefant ridning og ø-hop

Torsdag d. 29. Januar

Elefantchaufføren Thea

Afhentes i safaribil som kører os til elefant parken Ao Khlong Jak ca 25 km syd for Dareen resortet. Det tager ca en halv time at sadle, og gøre vore 2 elefanter klar til turen. Skoven er tæt, men består fortrinsvis af store bambus og  gummitræer. Ikke noget vildt ridt, men terrænet er kuperet, og det kribler i maven da vi passerer vandløb og forcerer stejle højdedrag. Thea prøver også  at sidde på elefantens hovede og bliver dermed “elefantchauffør” på en del af turen. Sjovt, men også lidt grænseoverskridende. Inden turen går videre til Koh Lanta’s sydspids, serveres the og frugt.

De frække abekatte i nationalparken

Nationalparken på Koh Lanta’s sydspids er et stort smukt område hvor skov, strand,klipper og hav smelter sammen. Tydelige  spor af vulkansk aktivitet på den ene side af tangen, og  den fineste badestrand på den anden. Her er  mange abekatte, og vi møder en tysk kvinde  som har fået taget sin taske.  Vi finder “røveren” siddende i et træ,  hvor den er igang med at tømme tasken og smage på indholdet. Kun en enkelt del findes, resten er borte for altid. Da jeg forsøger at jage dem væk er den største truende, men den trækker sig, klogt nok,  ved synet af min kæp.

Tilbage på resortet modtages vi af stedets, altid smilende, alt-mulig-kvinde. Hun er i fuld gang med at tilberede vores aftensmad, som er de bestilte fisk.  Rullet ind i palmeblade er de er lagt på en primitiv grill,  og det giver voldsom røg i restauranten, men det generer ikke andre gæster, da vi er de eneste.

Vi får serveret 2 store  makrelagtige fisk,  som smager rigtig godt, men hvilken fisk spiser vi ? Jeg beder hende skrive det på mit papir, men det kan hun ikke, for det har hun ikke lært. Jeg viser resortets chef billeder af forskellige fisk fra Thailand, og beder ham hjælpe. Ikke nogen nem opgave, men efter et større studie og en telefonsamtale får vi svaret: Fisken er en Nilo Tilapia.

Fredag d. 30. Januar

På snorkeltur til 4 øer

Starter dagen med at uddele stor ros og tillykke til en storsmilende Lene. Og med god grund. Hun har netop fået resultatet fra sin eksamen; et flot 12-tal i faget “Moderne aristotelisk dydsetik”.

Minibussen holder klar kl. 8, vi krydser Koh Lanta, og ankommer til Byen Baan Sa Saraya  hvorfra vi skal videre med båd.  Efter et par timer lægges til ved en stor klippeø. Vandet er krystalklart, vi snorkler, og Lene får fine videoklips af flotte koraller og fiskestimer i alle regnbuens farver. Turen fortsætter til 2 andre øer, vi snorkler igen, inden vi når den sydligste Haad Farang, hvor der serveres dejlig krydret kylling og cola ved vandkanten.

Resortets massage piger har ikke mange kunder da vi kommer tilbage, og jeg får en times behandling med fokus på min fibersprængning. Fyldt med spændende oplevelser og god massage slutter dagen med aftensmad, hvor Lene, i dagens anledning, opgraderes fra vand til øl.

 

 

 

 

 

 

 

 

På tur i Vietnam og Thailand